Fiberby

Har hørt at fædre, nok snart bedstefædre, der har været med til at bygge Storebæltsbroen, ikke kan lade være med evig og altid lige at nævne det hver gang de kører over broen. Jeg tror godt jeg forstår det en lille smule, selvom det må blive lidt trættende for familien i bilen der bare kan sidde og vente på replikken kommer.
Vi har i Fiberby, tidligere Indienet, lavet netværk i København i 9 år. Vi har kablet over 5000 lejligheder og jeg har med sikkerhed givet tilbud til mindst fire gange så mange. Hver eneste gang jeg har givet et tilbud til en boligforening har jeg skulle se kælderen, eller ”besigtige kælder” som det hedder på tilbudssprog når de ”horisontale føringsveje” skulle klarlægges.
Jeg er enormt træt af kældre. I starten synes jeg egentlig det var meget fascinerende at se de mange kilometer af gange fyldt med kakkelovne, gammeldags vaskebaljer, udrangerede stereoanlæg og papkasser med børnelegetøj. Jeg har mere end en gang oplevet at finde rum som boligforeningen ikke anede eksisterede, gamle aflåste rum fra civilforsvarets hemmelige depoter fyldt med gasmasker og skovle, støvet og uberørt siden 1949. Men også små spilleklubber, hvor viceværten har lavet slyngelstuer med minibar og dartskive og afisolerede varmerør for at kunne holde varmen om vinteren.
Det hænder at vi skal trække en fiber gennem ejendomme som ikke ønsker at benytte fiberen, typisk udlejningsejendomme, hvor ejeren ikke bor der selv. Udlejeren har selvfølgelig tilladt at der gennem tiden er etableret en mindre motorvej af installationer i kælderen; vandrør, fjernvarme, kabeltv, El-kabler, Bygas og meget mere. Men fiber er lidt tvivlsomt om det bare sådan uden videre kan trækkes gennem en kælder?!
Jeg kan ikke helt regne ud hvorfor der kan være den lidt forbeholdne holdning til fiber. Måske er det ordet der ikke rigtig giver mening, et vandrør eller et EL-kabel ved man ligesom hvad der løber igennem. Men hvad løber der monstro gennem en fiber?
Lys. Der er lys i fiberkablerne, og der skal nok gå mere end ti år inden det bliver betragtet som en Storebæltsbro.

Nu er det sommer og studenterhuerne springer ud. Det første de gør hvis ikke de lige skal et smut omkring Jorden, er at flytte til Byen, og helst Vesterbro, hvis far betaler lejligheden. Ud over at flytte hjemmefra, understreger de nyudsprungne studenter deres ret til huen er ved at bruge fremmedord. Attituderelativisme gik jeg f.eks. rundt og sagde i hver 2. sætning den sommer hvor jeg nok havde fået retten til at gå med huen, men selvfølgelig nægtede. Som om nogen tvang eller bare ønskede jeg gik med huen. Men når man er 18 år kan man alt, og vil alt, men nægter det meste.
Attituderelativisme er et begreb opfundet af Hans-Jørgen Nielsen, ham der skrev ungdomsromanen: ”Fodboldenglen”, og beskriver det forhold, at vi på mange måder er i stand til at skifte attitude og opførsel afhængig af hvilken situation vi befinder os i. Altså at vi kan råbe og skrige den ene aften på Mc Kluud og næste dag stå i jakkesæt og slips og se seriøs og troværdig ud. At vi hurtigt og let kan omstille os, men også at vi kan udvikle os og påtage os forskellige roller i livet, specielt i storbyen, uden at skulle blive banket på plads af smålige omgivelser der forsøger at fastholde os som ”den vi nu engang er i virkeligheden”.
På internettet kan det være temmelig befriende at kunne nørde i et seriøst musikforum eller at skrive lange politiske indlæg i en EU-debat på nettet, og næste øjeblik råbe-skrive tåbelige fodboldslagord i et andet chatforum med et andet brugernavn og en ny til lejligheden opfundet identitet. Det må være den ultimative realisering af Attituderelativisme…
Men så kom Facebook. I takt med at Facebook bare vokser og vokser, og man i dag er ”venner” med både kollegaer, ex-kærester, familie og businessrelationer i en stor pærevælling, vokser lilleby-mentaliteten langsomt frem igen. Vi kan ikke rigtig længere fremstille os selv præcis som vi lyster, der er ligesom grænser for morskaben. Og skulle vi komme til at udstille os selv som lidt for sporty, smarte og med på moden, kommer der hurtigt en kommentar fra gamle venner der lige vil sætte dig på plads og minde én om hvem man var engang. Og billederne fra festen, er det nu klogt at chefen ser dem? Den skrappeste kontrol laver vi selv, men det var sådan set Landsbyens selvkontrol vi flygtede fra, da vi blev studenter og drog til Vesterbro.

Når man - som jeg gør - sidder alt for mange timer foran en computer på et kontor med de samme kollegaer, skal der nogle gange meget lidt til at starte et hysterisk grineanfald. Set udefra kan vi mest af alt ligne nogle usikre teenagere, der griner indforstået af et eller andet imaginært, men dybest set er det nok bare kontorvarianten af skurvognssnakken. Grin som i bedste fald kan betegnes som indspist, og i hvert fald gør sig bedst inden for frokostpausens rammer. Påskeæg er f.eks. meget sjove:
Min kollega skulle lave en automatisk opdatering af Windows på computeren, og det lille ventevindue oplyste: ”Computeren slukker automatisk, så du skal ikke slukke eller slå compute…”
En venlig men bestemt henstilling til, at man ikke må slå computeren! Jeg ved der er mange computere, der har fået en tur på gulvet i raseri. Og jeg ved, at mange gamle Tv-apparater havde godt af et kærligt klask, når skærmen flimrede. Men jeg har aldrig før set, at Microsoft henstillede til ikke-voldelig adfærd pga. af en opdatering…
Var dette mon en variant af de hemmelige Easter Egg, engelsk; påskeæg? De kan forekomme på DVD-film, computerspil eller software, og er ofte en skjult kreditering af programmøren, en lille detalje fra dennes side. Og som det køligt konstateres på Wikipedia ”Det har ofte ikke noget relevans for mediets information eller brugbarhed og er generelt svært at finde.”
Det første Easter Egg, jeg fik kendskab til, var et helt spil. Et PinBall-spil, som lå ind i skriveprogrammet Word97. Det kom frem, hvis man tastede ”Blue” og derefter ændrede skrifttypen, og *pling*, så kom der et lille computerspil frem. Meget sjovt, men det er fjernet i senere versioner af Word. I det Word, du sandsynligvis har på din computer i dag, sker der noget meget underligt, hvis du taster (med Fed og underskrivning):
=ran (200,99) og trykker ”Enter”-knappen ind i 3 sekunder.
Prøv bare, der sker ikke noget farligt.
Ja, mere skal der altså ikke til for at skabe morskab på et kontor foran en computer. Og i øvrigt, ved nærmere eftertanke tror jeg ikke det var en henstilling til ikke at slå på computeren. Det var nok bare et vindue, der var for lille. Der skulle nok have stået: ”… du skal ikke slukke eller slå compute…rens strøm fra”, men det er ikke helt så sjovt. Måske i en skurvogn.

Alle ved nu hvad en leasingkarrusel er, men jeg tror ikke mange husker hvad det var Stein Bagger og IT-Factory egentlig solgte. Deres produkt var et stykke software som var et videreudviklet IBM-program. Hvad produktet egentlig kunne husker jeg heller ikke, men kun at det blev solgt på en lidt speciel måde, nemlig som et ”SaaS-produkt”. IT-branchen er verdensmester i et sprøjte bogstavforkortelser ud. SaaS står for Software as a Service, og betyder at firmaer ikke længere skulle eje alle programlicenser og maskiner men blot betaler for servicen når de skulle bruge den. En mulighed der forventes at blive populær, fordi internetforbindelserne er blevet så hurtige og stabile, men også fordi de passer til tidens krav om kun at betale for en ydelse når den bruges og i det omfang den bruges.
Faktisk er denne udvikling ved at blive en del af vores dagligdag, for som de siger i USA kommer alt til leve i Skyen!
Cloud computing, som på dansk må lyde noget i retning af ”computerarbejde i skyen”. Endnu et godt ord at kunne slynge ud, da det vil få folk til at tro du er en meget klog. Dybest set dækker begrebet blot over hvad vi alle allerede bruger hver eneste dag når vi benytter hotmail, netbank eller Googles billededelingstjeneste Picasa, men også det allestedsnærværende Facebook er ren ”Cloud computing”. Det centrale er ideen om at applikationer kører et sted i “skyen”, ude på internettet og ikke på computeren. Du skal bare logge på. Det svarer lidt til at leje, eller lease, eller benytte offentlige transportmidler. Bortset fra det faktisk alt sammen er gratis, eller reklamefinansierede.
Det vil vi se meget mere af i fremtiden, og så er der ingen ærgrelse over at miste billeder og emails når computeren bryder sammen eller bliver væk. Det hele ligger hele tiden i Skyen, på internettet, og er tilgængeligt. Hvis ellers du kan huske dine alt for mange passwords

Der er så absolut grund til at blive forvirret i disse dage hvis man prøver at finde ud af hvordan fremtidens tv kommer til at se ud. Faktisk er det helt åbenlyst at rigtig mange firmaer forsøger at skabe forvirring og ikke mindst spille på folks angst for ”sort skærm”, altså at deres tv pludselig ikke virker. Uha, det er nok noget nær verdens undergang, tænk hvis tv’et pludselig døde og der blev stille i stuen…
Det eneste som sker er, at det analoge sendesignal slukkes 1 november 2009, og det har alene en konsekvens for den forsvindende lille del af befolkningen der har en stueantenne og et gammeldags tv. Har du kabeltv eller et fladskærmstv med DVB-T-tuner (det har så godt som alle fladskærmsapperater) kan du forsætte som hidtil.
Forvirringen som er skabt omkring digitalt tv er hovedsageligt skabt af tv-udbyderne, som forsøger at sælge ”fremtidssikret” digitalt tv. Det er lettere at sælge sikkerhed hvis forvirringen er total. Det er forkortelserne der forvirrer: DVB-S betyder digitalt satelitsignal, og er det signalet man tager ned med en parabol. DVB-C betyder digitalsignal modtaget via kabel-tv. Lidt ligegyldigt da alle kabeltvudbydere også sender TVsignalet ud analogt.
DVB-T: Betyder digitalsignal fra en antenne. T står for terrestrisk, det latinske ord for jord, altså det jordbaseret digitale sendenet. Grunden til man kalder det ”jordbaserede” er bare at antennerne står på jorden!
Det er alene nyheden om DVB-T der kan være af relevans. Alle med en stor antenne på taget - eller en lejlighed med stueantenne på de øverste etager, kan se digital TV. Her på Vesterbro vil vi få signalet fra Gladsaxesenderen eller fra senderen ved Bispebjerg. Faktisk kan vi også fange de svenske signaler hvis vi peger antennen mod Malmø. Hvilket er af særlig relevans for os der gerne vil se fodboldkampen Sverige-Danmark. Jeg tror der er en vis sandsynlighed for at Svensk TV1 vil vise den, og så er det endda helt gratis, og det er lige præcis den kamp som i øjeblikket bliver brugt til at skabe forvirring om begrebet ”digitalttv”.
Så skru ned for den svenske kommentator, op for transmissionen på DanmarksRadio P3, og er vi ved at tabe må vi sætte vores lid til at en fuld svensker løber ind på banen.

Commodore 64, Amiga 500 og ZX Spectrum. Navne der lyder som rumskibe men vækker en næsten sødmefuld erindring for mange der havde computere i 80’erne. Computerne dengang var faktisk små og fikse, men de skulle ikke sjældent tilsluttes til familiens fjernsyn da langt fra alle havde købt en computerskærm. De forskellige mærker blev afløst af den store, firkantede og grimme PCer som bare voksede og voksede, så der til sidst stod et mindre tårn og larmede som en flyvemaskine. Det er slut nu, og kun computerspillende drenge med glæde ved store biler og store skærme og store alting, vil værdsætte et computertårn i stuen. Alle andre vil have bærbare. Det er der sådan set ikke noget nyt i, men hvor en bærbar tidligere kostede mellem 10-20.000 kr. kan man i dag få de nye små Netbooks for ca. 3000 kr. De har godt nok meget lille skærm og næsten ingen plads på harddisken, men de vejer kun halvandet kilo og fås i skrappe farver, modsat den klassiske bærbare som faktisk var meget tung og klodset og knap havde batterilevetid nok til at skrive en mail.
Udviklingen af de nye mikrocomputere har været undervejs et stykke tid og er bl.a. udsprunget af at ønske om at kunne producere en super billig computer til lavindkomstlande i fx Afrika. Den anden faktor er, at udviklingen inden for mobiltelefoni har banet vejen for bedre skærme, lettere batterier og mere harddiskplads på mindre fysisk plads. Når først en teknologi er udviklet og sat i produktion, falder prisen ganske hurtigt.
Jeg synes også de lidt nørdede diskussioner om grafikkort og CPU (processorer), der mest af alt lød som drenge der drøftede forskellige tun og boringer til deres knallerter, er ved at forstumme. Det store tårn af en maskulin PC der brummer og larmer og har plads til 100 film og kan køre gigantiske computerspil vil dø en langsom død med stigende EL-priser som sørgekor.
Det ligner lidt en tendens: De kæmpe Hi-Fi anlæg og monster store højtalere er udskiftet med minianlæg og en Ipod. Fremtiden er til små og lette debidutter i pangfarver.
Knallertdrengene må gå ind på værelset og lege for sig selv med deres HiFi og larmende computere

Single! Så blev fyren endelig sparket ud, det grimme stereoanlæg er kommet ud af stuen og blomsterduft fylder igen køkkenet. Alt ville sådan set være ok, hvis ikke lige det var for printeren. Eller for den trådløse tingest, der nærmest synkront med fyrens exit fra den 2-værelses stoppede med at virke.
Med fyren og hans IKEA-møbler forsvandt netværksadministratoren måske også. Og hvem har, som nyslået single, lyst til at ydmyge sig og invitere ex’en hjem for at sidde og rode i computeren. Computeren er i dag noget nær det mest personlige og private der findes – næsten lige så privat som mobiltelefonen. Meget må børn og eksmænd rode i, men mobilen og computeren er helt og aldeles no-go. En minutiøs gennemgang af ens mobil og computer vil blotlægge næsten alt, hvad man har gjort og tænkt på.
Mange små eller store diskussioner ender ofte med en hurtig googling. Og hver gang du har tastet et ord og været inde på en hjemmeside, gemmer computeren oplysningerne - de såkaldte ”browserdata”. Browserdata kan faktisk sidestilles med en liste over din tanker eller jeres diskussionsemner, hvis de er endt i en hurtig google-søgning.
Tænk at vores pludselige ideer, lyster og indfald, ja alt hvad du har foretaget dig på nettet, den sidste tid er gemt! Gemt under et navne som: Midlertidige filer, browserdata, cookies, gemte formularoplysninger og gemte adgangskoder osv.; alt ligger lageret i din computer.
Men bare rolig, du kan let slette dem: Åben din browser (f. eks. Internet Explorer), gå ind i Funktioner, rul ned på Internetindstillinger, vælg fanebladet Generelt og slet Browserdata.
Pist væk. Eller næsten, men nu kan kun virkelige specialister eller en mindre IT-styrke fra PET finde det frem igen.
Jeg blev ringet op af en single, hvor netværksadministratoren netop var fraflyttet. Problemet kunne løses ved blot at slukke og tænde den trådløse tingest, og et pinligt kaffemøde med ex’en, og udveksling af plastikposer med rest-effekter, blev udsat. Et kaffemøde som på en eller anden måde skulle have indeholdt et henkastet; ”i øvrigt, nu mens du alligevel er her, gider du ikke lige se på den trådløse ting, den opføre sig lidt underligt fortiden”.
Det gør trådløse routere ofte – især om foråret.

For år tilbage skelnede man mellem 1. generations pc-brugere og 2. generations pc-brugere. I dag har vi 3. Generation, og det er hovedsagelig kvinder.
1. generation var dem som havde fuld forståelse for computerens opbygning, kunne programmere og ikke var bange for lige at åbne en DOSpromt eller at tjekke BIOS-opsætningen. Det foregår på en sort skærm med grøn skrift og lignede noget fra filmen ”Wargames” (1983). Uha, hvem kan i øvrigt opdatere en BIOS længere? Men med Mac eller Windows 95 styresystemet var det ikke længere nødvendigt at vide noget om mekanikken bag ved ikonerne på skærmen. Tilhørte man 1. generation var det ikke uden lidt hovedrysten at man belærte 2. generationsbrugere om fordelen ved ikke at gemme alt på ”skrivebordet”, og det smarte i selv at kunne” boote i fejlsikret tilstand” når styresystemet endnu engang crashede. Hvilket det gjorde alt for tit. Men det fantastiske ved de nye superbrugere var at de kun interesserede sig for en ting: Virker det? Alt andet er ligegyldigt. Det kommer vist ikke bag på nogen at 1. generationsbrugerne primært bestod af mænd og det var først med de lettere tilgængelige styresystemer at kvinder for alvor kom i gang med IT. Men stadig med klart flest mandlige computerbrugere.
Jeg tror vi er på vej med 3. generationsbrugerne. Med Facebook er det sidste skridt taget i retning er 100% brugervenlig IT. Med Facebook kom alle kvinder ikke bare på internettet – det har de været i lang tid – de fik en netidentitet. Før brugte mange kun internettet til at surfe hjemmesider og sende emails, men med Facebook kan ALLE uploade og dele billeder og links, lave miniblogs, chatte, melde sig ind i grupper osv. Alle funktioner som har været tilgængelige på internettet i mange år, men med Facebook, blev det hele integreret og vigtigst: kvinderne kom med.
Facebook. Kvindernes internet? Der skete noget da Facebook blev populært. Kvinderne har overtaget internettet og det vil ændre noget helt fundamentalt ved internettet. Fremtiden truer.

IT-support. Bare ordet lyder frygtelig kedeligt og ikke bare det. Ordet minder os om det irriterende faktum at IT ikke altid vil helt som vi vil. Hvorfor kan det ikke bare virke?! Altid.
Det største problem er ikke at ordne problemet. Nej, den største udfordring er som regel at finde fejlen. Er fejlen først fundet er løsningen ofte lige til og pinlig simpel. Lad mig give et velkendt eksempel: ”min internetforbindelse ryger af og på hele tiden, hvorfor?” Fejlen kan være utrolig mange steder.
1) Internetforbindelsen kan være ustabil og det er udbyderens fejl. Det er en naturlig og lige for antagelse, men faktisk er det sjældent det, der er problemet. I dag er internettet væsentlig mere stabilt end for blot få år siden, og internetudbyderen vil som regel have opdaget problemet, før du selv har, og er begyndt en fejlretning.
2) Det er et ustabilt netværk i boligforeningen. Det kan selvfølgelig være en mulighed, men hvis ikke det har været et problem gennem længere tid er det sjældent det der er problemet. Netværksproblemer rammer som regel rigtig mange og når fejlen er fundet, er løsningen ligeledes gældende for mange.
3) Mit trådløse udstyr i min lejlighed. Bingo! Det er faktisk næsten alle fejl der starter her. Hvis det har virket hidtil er det ikke sjældent problemet kan løses ved at genstarte alt udstyret, altså blot tage strømmen og tænde igen. Det forudsættes selvfølgelig at det er opsat korrekt og med kode så andre ikke kan have været inde og ændre på opsætningen!
Men hvad hvis det ikke hjalp at genstarte? Fejlfindingen og dermed løsningen er faktisk lige for: Hvad fortog du dig lige før det holdt op med at virke? Installerede du f.eks. et nyt program, en firewall eller en virusscanner? Prøv at afinstallere den og se om ikke det løste problemet. Simpelt og effektivt. Næsten pinligt.
PS. Den anden typiske fejl er støvsugning. Altså at ledningen er hevet ud eller stikket ødelagt…